SIDEN ER UNDER OPBYGNING
(NOVEMBER 2021)

Register:


Kantarel, Almindelig
Karl Johan
Stor Parykhat
Pigsvamp, Almindelig og Orange
Tragtkantarel
Østershat, Almindelig

Her vil løbende komme beskrivelser af spiselige svampe.


Billedet viser en koloni af Sommer Østershat på en fældet bøgestamme. Foto Mette Maulitz



Kantarel, Almindelig



(Cantharellus cibarius)



Kendetegn

Almindelig kantarel er en kødfuld og fast svamp, der let kendes på sin gulorange og gyldne farve. Farven er den samme på over- og underside af hatten samt på en del af stokken, der bliver mere bleg nedadtil. Farven er den samme ved gennemskæring. Alm. kantarel har ikke lameller men brede ribber der løber fra hatten og et godt stykke ned af den korte stok. Mod hatkanten ender rubberne som gaffelgrenede. Hatten er som ung hvælvet med indadrullet kant. Efterhånden bliver den mere tragtformet med en bølget kant. Hatten er 3-8 cm i diameter. Stokken er massiv og 3-6 cm i højden. Dufter let frugtigt/abrikosagtigt. Smagen er let skarp og bitter og skal ikke spises rå.


Indsamling

Alm. Kantarel findes fra juni måned til november – med august som sin højtid. I milde vintre kan man være heldig, at finde den ind i december måned. Alm. Kantarel findes både i løv- og nåleskov. Mange gange helt ude ved en grussti.


Anvendelse

Almindelig Kantarel er en rigtig god spisesvamp. Den er god at stege. Kast de børstede og snittede svampe på en hed pande med lidt salt og lad dem kaste lidt vand af sig inden der tilsættes smør eller olie. De kan ubehandlede holde en uges tid i køleskab. For længere tids opbevaring kan de tørres og opbevares i lufttætte glas.


Forveksling

Almindelig Kantarel forveksles oftest med Almindelig Orangekantarel, der dog kan kendes på, at farven er mere intens orange og kødet er blødere. Alm. Orange- kantarel har lameller og ikke ribber og lamellerne løber ikke ned langs stokken. Alm. Kantarel kan, hvis man kun ser svampen fra oven, forveksles med Orange Pigsvamp. Se sammenligningen længere nede.


Foto: Små unge kantareller. Ikke meget større end en bognød, der også ses på billedet. Nærbillede af Alm. Kantarel kan ses længere nede.
Mette Maulitz


Til register

Karl Johan



(Boletus edulis) – Opkaldt efter den svenske kong Karl d. 14. (1763-1844), der elskede svampe.



Kendetegn

Karl Johan er en kompakt og buttet rørhat. Som ung er den brune hat halvkugleformet. Som svampen vokser bliver hatten mere hvælvet. Hattens farve kan variere i forskellige brune nuancer. Rørene er først hvidlige og senere bliver de mere gullige. Selve rørene går ikke helt ind til stokken. Ved tryk bliver de lidt mørkere men aldrig blå. Den buttede stok er lys brun opadtil og bliver lysere nedadtil. Stokken er omsluttet af et hvidligt net. Karl Johan kan blive ret stor. Stokken op til 20 cm. Hatten Ø 20-25 cm. Både hattens og stokkens kød er hvidligt og ændre ikke farve ved gennemskæring.


Indsamling

Alm. Kantarel findes fra juni måned til november – med august som sin højtid. I milde vintre kan man være heldig, at finde den ind i december måned. Alm. Kantarel findes både i løv- og nåleskov. Mange gange helt ude ved en grussti.


Anvendelse

Karl Johan kan findes fra sidst i juni og frem til oktober. Vokser i både bøge-, ege- og nåleskov. Karl Johan angribes hurtigt af smådyr, orme og snegle – så vær på pletten inden da!


Forveksling

Karl Johan er en meget eftertragtet spisesvamp grundet sin nøddeagtig smag. Karl Johan er en af de få svampe, der kan nydes rå. Den smager særdelses godt som en slags carpaccio, hvor den skæres i meget tynde skiver og plaskes med lidt olivenolie og citronsaft. Tilføj salt og peber. Drys gerne med lidt persille, strø med let ristede hasselnødder og slut af med reven parmesan – guf ;o) Karl Johan kan indgå i et utal af svamperetter. Steges den, så start altid med at tørrist den på en hed pande, så den kan kaste lidt vand af sig. Karl Johan samt andre rørhatte fryses efter at være blevet kogt langsomt op i en gryde med en anelse vand en smule salt og peber. Lad dem koge godt igennem til det meste af vandet er fordampet. Afkøl og kom dem i en beholder og frys dem. Karl Johan egner sig også til at tørre.


Foto: En samling af Karl Johan. Bemærk den buttede stok og den meget hvælvede og tørre hat.
Mette Maulitz


Til register

Tragtkantarel



(Cantharellus tubaeformis)



Kendetegn

Tragtkantarellen har en tør, lys okkerbrun hat med en diameter på ml 3-5 cm. Farven kan variere lidt i lysere eller mørkere nuancer. Hatten skråner let nedad mod midten, hvor der er hul som i en tragt. Stokken er således også hul og ofte fladtrykt. På undersiden har hatten, nedløbene, let gaflede ribber. Disse bliver mere og mere gaflede jo ældre svampen bliver. Undersiden af hatten er grålig og stilken er karrygul. Mærker man på stokken er det som at røre ved let kogt pasta! Højden bliver omkring 12 cm. Duften er let frugtig. .


Indsamling

Den begynder at dukke op i midten af september og man kan, afhængig af hvor mild vinteren er, være heldig at finde den frem til januar. Selv har jeg plukket den i januar.


Anvendelse

Tragtkantarel har en dejlig smag og er meget anvendelig. Tørsteges (hvis den er frisk) først på en pande med lidt salt, så den smider noget af væsken. Herefter tilsættes smør, peber og evt. et laurbærblad eller frisk timian – og af og til en sjat fløde. Og så op på et styk ristet brød.


Se også opskriften på svampepostej. Tryk på knappen nedenfor.


Rensning og tørring

Ved rensning af Tragtkantarel skal den flækkes på langs, så man sikrer sig, at der ikke gemmer sig jord eller dyr i den hule stok. Ellers er det en meget 'ren' svamp, som heller ikke angribes af snegle, larver og insekter. Tragtkantarellen er egnet til at tørre. 300 g svinder ved tørring ind til ca. 30 g. Ved anvendelse af den tørrede svamp skal den ligge i vand ca. et kvarters tid. I stedet for vand kan anvendes en eller anden form for vin.


Foto: Mette Maulitz


Til register
Opskrift svampepostej

Pigsvamp, Almindelig og Orange



(Hydnum repandum)



Kendetegn

Det bedste kendetegn for pigsvampe er, at de i stedet for lameller har små tætsiddende pigge under hatten. Piggene, der ikke stikker, har en længde på omkring 1-5 mm. Almindelig Pigsvamp er hvidlig til cremet og har en tyk let bølget hat med et fløjlsagtigt skær. Hattens diameter bliver omkring 10-12 cm. Stokken er tyk og stump og bliver op til ca. 8 cm. Ofte sidder den ud til en af siderne. De orange er lidt mindre i det end de hvide. Svampen er fast i kødet og duften er let frugtagtig. Smagen er bitter og svampen skal derfor tilberedes.


Indsamling

Pigsvampe findes i efteråret fra september måned. I milde vintre kan man være heldig, at finde den ind i december måned. Almindelig Pigsvamp vokser især i bøgeskov men ynder også mosrige granskove. Den vokser gerne i grupper.


Anvendelse

Pigsvampe kan anvendes præcis som kantareller og er en rigtig god spisesvamp, nærmest med smag af kantarel! God at stege.


Forveksling

Almindelig Pigsvamp kan ikke forveksles med andre svampe, kun pigsvampen har pigge. Den lille Orange Pighat kan derimod godt forveksles med Almindelig Kantarel, hvis man ser den fra oven. Men straks man vender den om er man ikke i tvivl. Har den pigge, er det den Orange Pigsvamp – har den ribber, ja, så har man været heldig, at finde en Almindelig Kantarel!


Foto: En blanding af hvide (cremede) og orange pigsvampe.
Mette Maulitz


Til register

Sammenligning af Almindelig Kantarel
og Orange Pigsvamp



Fra oven – en lille farveforskel



Her ses Orange Pigsvamp til venstre og Almindelig Kantarel til højre. Det er da svært at se, hvad der er hvad!? En anelse forskel i farven kan der være. Men ikke noget man kan se når de ses hver for sig.



Fra undersiden – pigge og ribber



Her er det ikke svært at se, hvad der er hvad. De tydelige pigge afslører hurtigt, at det er en pigsvamp tv og en kantarel med ribber th.




Tre stk. Orange Pigsvamp



Her ses de små pigge tydeligt. Farven er også mere rødlig. Det ses også at stokken har en tendens til at være hul.





Tre stk. Almindelig Kantarel



Her ses tydeligt kantarellens gaffelgrenede ribber.






Stor Parykhat



(Coprinus comatus)



Kendetegn

Stor Parykhat er let at genkende med sin aflange klokkeformede, skællede hvide hat med lidt sorte strejf i toppen. Som ung svamp er hatten helt lukket om stokken som en cylinder og fra den titter op af jorden ligner den et aflangt æg. Herefter bliver hatten mere og mere klokkeformet som den åbnes. Samtidig bliver hatranden sort – blækagtig – og selve hatten bliver først svagt lyserød ved randen og sidenhen mere og mere sort på hele hatten. Stor Parykhat hed tidligere det sigende navn Paryk-blækhat. Stor Parykhat har lange, brede og tætsiddende hvide lameller, der med tiden først bliver rødlige og siden våde og blækagtige. Stokken er hvid og hul og har en ring siddende om den nedre del. Det er kun de helt unge svampe der er værd at gå efter (uudfoldet hat til let udfoldet). Når de først er begyndt at blive ’blækkede’ er det for sent, da strukturen er blevet ’sjasket’.


Indsamling

Stor Parykhat vokser gerne på græs ved bymiljøer eller steder, hvor der er godt med næring. Den vokser ofte i kolonier og er mest almindelig at finde i oktober.


Anvendelse

Stor Parykhat kan steges på panden som champignon. De afgiver ret meget væde. Så kast dem på en tør hed pande med lidt salt, så de kan afgive lidt vand. Svampen har en mild og blid smag.


Foto: Ældre eksemplarer af Stor Parykhat. Mette Maulitz


Til register

Østershat, Almindelig



(Pleurotus ostreatus)



Kendetegn

Almindelig Østershat er en muslingeformet svamp med lange tætsiddende, hvidlige lameller, der løber hele vejen ned langs hatten til den korte stok, der er hvidlig. Stokken er placeret tættest mod stammen den sidder på. Oversiden af hattens farve spænder fra lys brun over til lys grå og grå og kan også findes som blålig. Almindelig Østershat vokser oftest i ’etage-klynger’ på skadede og udgåede løvtræer, især bøgetræer. Duften er mild og frugtagtig.


Indsamling

Almindelig Østershat er en af vores få vintersvampe og kan findes fra først i oktober og helt hen til april lidt afhængig af hvor hård frosten har været. Ofte sidder de et godt stykke op ad stammen, men man kan være heldig at finde dem på væltede/fældede træer, der får lov at ligge eller på træstød.


Forveksling

Almindelig Østershat kan forveksles med Gummihat (Sarcomyxa serotina eller tidligere også kaldet Sildig Epaulethat). Gummihat er dog mere grønligbrun på hattens let slimede overflade. Lamellerne der er gullige stopper også brat inden ved stokken. Almindelig Østershat kan også forveksles med den lige så spiselige Sommer Østershat, der som navnet siger kommer om sommeren.


Anvendelse

Almindelig Østershat har en mild smag og en god tekstur, der er kyllingeagtig at bide i. Den tilberedes ved stegning enten naturel eller paneret og kan indgå i et hav af retter. Steges den så start med at tørstege den, så den kan kaste noget vand af sig.


Foto: En lille koloni af Almindelig Østershat på væltet bøgestamme. Mette Maulitz


Til register

KILDER:



wikipedia.dk
shroomi.dk
svampe.databasen.org