Brændenælde – Stor Nælde



(Urtica dioica)



Kendetegn

Brændenælden er en flerårig urt og kan blive op til 2 m høj. Stænglen er firkantet og bladene er æg- til hjerteformede og langt tilspidsede med en savtakket rand. Bladenes overside med de dybtliggende ribber er mørkere end undersiden. Både på stængel og blade er der tætsiddende stive små hår, der ved berøring brænder. Årsagen er, at de hule hår indeholder en blanding af histamin, acetylkolin og 5-hydroxytryptamin (serotonin) samt et pt stadig ikke identificeret stof! Blomsterne sidder som lange rangler ved skudspidserne. Der findes både han- og hunplanter.


Indsamling

Brændenælden er en af de tidligste vækster at sanke og findes overalt i landet især på kvælstofrige jorde som skove, enge, byggetomter, vejkanter m.v. Hvis ikke man har hærdede fingrer så plukkes brændenælden lettest med handsker eller med en pose over hånden. Den brændende effekt forsvinder enten ved opvarmning eller mekanisk.


Anvendelse

Trods sin brændende ydre, så er brændenælden særdeles velegnet i madlavningen. Bladene kan grilles, blancheres, stuves og tørsteges. Kan anvendes til pesto, i supper, i urtete, i smoothies, i pasta, i æggekage og gratin, som pulveriseret erstatte en lille mængde mel i brød m.v. Og ja, helt finthakkede kan de spises rå. Kør evt. bladene igennem en persillekværn eller blender.


Superurt!

100 gram friske brændenælder kan dække ens behov for A- og C-vitamin og giver tillige et stort tilskud af jern, kalk og kisel (silicium). Brændenælde har en rensende og bloddannende virkning. Den har ligeledes et højt indhold af flavonoider, som kan bekæmpe betændelsestilstande i kroppen f.eks. gigt. Det høje jernindhold kan virke forebyggende på blodmangel og er en naturlig måde at tilføre jern på. Så saml endelig løs!


Foto: Forårets første spæde skud af Stor Nælde. Mette Maulitz


Til register

Japansk Pileurt



(Fallopia japonica)



At spise og omgås Japansk Pileurt er lidt som at tage det sure med det søde – tilberedt smager den vældig godt, men planten er særdeles invasiv og må kun indtages i små mængder*.


*Læs nærmere på Fødevarestyrelsens hjemmeside: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/maerkning-og-markedsfoering-af-foedevarer/nye-foedevarer-og-foedevareingredienser-novel-food/plantelisten-til-erhverv/japanpileurt


Kendetegn

Japansk Pileurt skyder op om foråret som små aspargeslignende skud. Herfra slutter enhver sammenligningen. Japansk Pileurt bliver op til 2 m høj og har en kraftig hul, rødplettet stængel. Bladene er hjerteformede og sidder forskudt på stænglen med god afstand. Japansk Pileurt vokser i klynger og skyder op på stort set al slags jord – også i sand! Rødderne kan nå 2-3 m ned i jorden og kan få et rodnet på omkring 15 m i diameter. Japansk Pileurt er ikke en hjemmehørende plante og er stærkt invasiv. Den er en tvebo urt med både han- og hunplanter. I Danmark har vi heldigvis kun hunplanten, så planten kan kun formere sig vegetativt – hvilket er slemt nok – læs nedenfor.


Indsamling

Japansk Pileurt kan plukkes fra marts og frem til juni. Det er stænglerne der anvendes. Da disse hurtigt bliver trævlede skal de plukkes derfra, hvor de naturligt knækker – fra toppen og til ’knækket’. Ved et ’knæk’ det rigtige sted afgiver de en fin hul lyd. Det kan blive helt melodisk at sanke dem da lydene er forskellige.


OBS!!! Da Japansk Pileurt er en meget aggressiv i sin vækst og hurtigt overtager et område skal den omgås med omtanke. Når du plukker den må du IKKE smide blade eller rester af stængler fra dig, hverken på jorden eller på en kompostbunke. Blot 0,07 g af stænglen skal der til for at danne en ny plante! Rester af planten skal i småt brændbart.


Anvendelse

Japansk Pileurt kan anvendes både i det søde og salte køkken. Smagen er ret tæt på rabarber men er mere syrlig. Opskrifter med rabarber kan langt hen ad vejen erstattes med Japansk Pileurt. Som rabarber indeholder JP også oxalsyre. Så tilsæt evt. nonoxalsyre ved brug. Opskrifter med Japansk Pileurt kan findes på Snildes hjemmeside under: http://snilde.dk/?s=japansk+pileurt



Foto: Mette Maulitz


Til register

Almindelig Korsknap



(Glechoma hederacea)



Kendetegn

Almindelig Korsknap (herefter blot korsknap) er en lille mørkegrøn flerårig, 10-30 høj urt med et blåviolet skær. Den tilhører læbeblomstfamilien i lighed med mynte, salvie, døvnælde, lilla tvetand m.fl. At den er i familie med mynte afsløres også af duften, der er en blanding af mynte, timian og salvie. Duften sidder i bladenes kirtler. På den firkantede stængel sidder de behårede blade, der er nyreformede med en let bølget bladrend. De blåviolette blomster sidder parvis i bladhjørnerne. Den har lange krybende stængler, der på de ikke blomstrende skud kan blive op til 120 cm. Blomsterne er uregelmæssige med en tofliget overlæbe og en trefliget underlæbe. Blomstringen er i april til juni..


Indsamling

Korsknap trives i næringsrig, nitratrig og fugtig jord og findes både i skovbryn, levende hegn, løvskov, nåleskov, langs vandløb, vejkanter m.fl. Korsknap kan sankes fra maj til august og hele planten, (blade, blomster og stilk) kan anvendes. Dog skal det bemærkes, at duft og smag er klart bedst i slutningen af marts. Efter afblomstring dufter den næsten ikke mere.


Anvendelse

De unge blade og blomster kan bruges som drys på salater, kødretter og desserter. De ældre blade er bedre som tørrede til te eller som krydderi i en ret. Særlig fint går den tunge krydrede duft sammen med lammekød. Vær dog opmærksom på, at smagen/duften aftager ved opvarmning.


Kilde: Internettet div. sider samt egne observationer.

Foto: Mette Maulitz


Til register

Mælde: Spydmælde



(Atriplex prostrata)



Kendetegn

Spydmælde er i familie med salturtfamilien. Den bliver op til 70 cm høj og bliver en stærkt grenet plante. Planten er dækket af bittesmå hvide hår (saltblærer) og ved berøring kan den føles mel-agtig. Stænglen er ofte grågrøn til rødlig stribet, og bladhæfterne er ofte rødlige. Bladene er trekantede og spydformede med takker i kanten. Blomsterne sidder i klynger, som i reglen er mere eller mindre indbyrdes sammenflydende; solitære blomster forekommer af og til. Kan forveksles med andre mældearter, som dog alle er spiselige.


Forveksling: Det kan være svært at sige hvilken mældetype man finder, da deres udseende kan ligge tæt op af hinanden. Af ælder kan nævnes Svinemælde, Havemælde, Stilkmælde, Tykbladet mælde. Hvidmelet Gåseurt er ikke en mældetype men ligner og er spiselig.


Indsamling

Vokser især i opskyllet tang og kan plukkes fra april-september (bladene med lidt af stænglen) og fra juli-september (blomsterne). Bladene er bedst i foråret.


Anvendelse

Bladene kan anvendes på samme måde som man vil anvende spinat og smager næsten som denne. Indeholder som spinat også oxalsyre. Denne kan evt. neutraliseres med nonoxalsyre. Bladene kan spises rå såvel som tilberedt. Blomsterne kan dampes, stuves og svitses. Stænglerne kan tilberedes som asparges (smager ikke af asparges). Spydmælde er meget rig på A- og C-vitamin, kalium, calcium. Desuden indenholder frøene en del protein (13-16%). Spydmælde tilhører amarantfamilien og er således i familie med quinoa, der bl.a. dyrkes i Bolivia. Tilsvarende quinoas frø indeholder HG også saponiner. Derfor skal frøene skylles rigtigt godt, hvis de anvendes.


Foto: Mette Maulitz


Til register

Mælde: Strandmælde



(Atriplex Littoralis)



Kendetegn

Strandmælden er mest kendt som ukrudt, og de færreste ved, at det faktisk er en ret lækker spiseplante. I foråret er den omkring 10-20 cm høj. Her er smagen også bedst. Senere på året bliver den op til 80 cm høj og er ranglet med blomster/frø. Strandmælde er i familie med salturtfamilien.


Indsamling

Strandmælden vokser vildt i store mængder, gerne i kolonier. Stortrives i opskyllet tang.


Anvendelse

Strandmælden kan anvendes på samme måde som Spydmælde. Altså anvendelig på samme måde som spinat og med en smag næsten som spinat. De nye topskud er de mest delikate. Bladene kan spises rå såvel som tilberedt. Blomsterne kan dampes, stuves og svitses. Stænglerne kan tilberedes som asparges. Planten er meget rig på c-vitamin.


Foto: Mette Maulitz


Til register

Mælkebøtte



(Taraxacum officinale)



Løvetand, Fandens Mælkebøtte – kært barn har mange navne! Og på trods af sit smukke ydre med den store flotte gule blomst, er den forbandet af mange. Især haveejere med grønne plæner, forsøger at udrydde den på bedste vis (forhåbentlig ikke med kemi!). En sanketosse som jeg kan blot måbende se til og sige HVORFOR må den ikke være der?! Dog vil jeg optimistisk håbe på, at denne holdning til en smuk og ustyrlig blomst langsomt vil ændres, når flere bliver bevidste om, hvor meget godt den kan gøre for vores velvære. Et navneskift fra Fandens Mælkebøtte til Englenes Mælkebøtte ville være helt på sin plads!


Kendetegn

Mælkebøtten er en urt og findes i flere underarter. Alle er dog kendetegnende ved, at de har en mælkehvid saft, en hul bladløs stilk, der øverst bærer den runde gule kurveblomst, hvis hundrede af blomster har en tungeformet krone. Bladene sidder i en roset nederst og har høvltakkede blade med nedadvendte spidse flige. Mælkebøttens frugter har en lang stilk med en krans af fnokstråler. Frugterne er meget lette og spredes let af vinden. Roden er en lang pælerod der let kan blive til en ny mælkebøtte hvis den deles,.


Indsamling

Mælkebøtten vokser stort set overalt. Ved skov og strand, haver, grøftekanter, byggetomter osv. Plantens blade kan i milde vintre findes og indsamles hele året. Det vil dog altid være de spædestes blade, der er de mest kulinariske. Mælkebøtten blomstrer fra april til august.


Anvendelse

Både blomster, blade og den tykke pælerod kan anvendes. Roden, hvis den er tyk nok, kan skrælles og koges. Blomsterne kan anvendes til vinfremstilling, saft, tilsat til snaps, laves sirup på, til te og blot bruges som pynt på salat. Blade der endnu er spæde anvendes i salater i stedet for de købte bitre salater og kan anvendes på samme måde som spinat.


Superurt!

Mælkebøtten er en ren rengøringsekvilibrist i vores fordøjelsessystem. Mælkebøttens bitre smag indikere, at den er rig på phytonutrients, som har en gavnlig effekt på leveren og hjælper denne med udrensning af affaldsstoffer. Desuden indeholder den flg. virksomme næringsstoffer: Kulhydrater, vitamin B, vitamin C, betakaroten, kalium, flavonoider, oliesyre, linolsyre, garvesyre. På Fransk kaldes den 'pissenlit', som oversat betyder 'tis i sengen'. Den er nemlig med til at stimulere nyrerne og har en både vanddrivende og let afførende effekt. For mennesker i restitution efter sygdom er den med til at stimulere appetitten. Da mælkebøtten indeholder en del jern er den også med til at forebygge anæmi. Sååå... du forbandede mælkebøtte kom du blot i min salatskål.



Kilde: bedrelivsstil.dk/brug-og-fordele-ved-maelkeboette/

Foto: Mette Maulitz


Til register

Ramsløg



(Allium ursinum)



Kendetegn

Ramsløg er en flerårig urt og som ordet siger en løgplante, hvilket den kraftige løgduft også afslører. Plantens blade sidder grundstillet som en roset om den hårløse trekantede stilk og har form som tulipanblade, elipseformede, men er knap så lange, op til ca. 20-30 cm og ender i en lille stilk. Tykkelsen er også væsentligt tyndere end tulipanens og end liljekonvallens. Liljekonvalen er den plante man absolut IKKE skal forveksle ramsløg med da liljekonvalen er giftig. Se flere forskelle nedenfor. Ramsløgens blomst er en lille, hvid stjernelignende blomster, der sidder i en lille skærm for enden af den op til 40 cm lange stilk. Blomstringen er i maj/juni måned. Ved afblomstringen sidst i juni, dannes der små kuglelignende frøkapsler, der sidder i klynger af tre. Herefter nedvisner planten.


Indsamling

De spæde skud af ramsløg kan findes allerede fra januar måned og bladene kan anvendes frem til juni. Den vokser i skyggefuld, fugtig og næringsrig løvskov. Findes også i parker og private haver. Sjælden i Vestjylland. Det er ikke til at tage fejl af når man nærmer sig en bestand af ramsløg, lugten af løg står en i møde. Er man et sted, hvor bestanden ikke er så stor, pluk da varsomt og lad et enkelt blad og løget stå på den planten. Løgene kan tages fra efteråret og frem til februar.


FORVEKSLINGSMULIGHED

Ramsløg kan forveksles med liljekonval og høsttidløs og dansk aurum. Men KUN ramsløg dufter kraftigt af løg/hvidløg. Liljekonvallens blomster er som små hvide klokker i række på en lang stilk og duften er meget aromatisk, hvor ramsløgets blomst som nævnt er en lille skærmblomst.


Anvendelse

Ramsløg er meget anvendelige da man anvender både blade, løg, blomster og frøkapsler. Smagen er henad hvidløg og de spæde lysegrønne blade kan bruges rå som tilberedt. Bladene kan anvendes i dressinger, til pesto, i salat, i wokretter, kryddersmør, som drys på æg og sild m.v. De uudsprungne blomster kan syltes og frøkapslerne kan saltes, lægges i eddikelage og anvendes som kapers. NB: Frøkapslerne bør kun indtages i små mængder da der ikke er lavet tilstrækkelige analyser af indholdsstofferne (Miljø- og Fødevareministeriet).


Helse

Det latinske navn Alium Ursinum betyder bjørneløg og hentyder til, at det er en af de første spiser bjørnene kaster sig over når de kommer ud af vinterhiet. Ramsløg er nemlig propfyldt af vigtige næringsstoffer og er en god booster for fordøjelsessystemet. Ramsløg er rig på C-vitamin, ca. 10 gange så rig som citron. Den er god for immunforsvaret og virker antibiotisk, har god indflydelse på leveren og fordøjelsessystemet og har blodrensende antioxidatve egenskaber.



Kilde: Internettet div. sider samt egne observationer.

Foto: Mette Maulitz.

Bemærk de lange grundstillede blade med stilken i jorden.


Til register

Skovmærke



(Alium Odoratum)



Kendetegn

Skovmærke er en lille velduftende plante på omkring 20-35 cm. De små, smalle elipseformede blade sidder 8 stk. samlet i en roset om stilken i op til flere etager. Blomsterne er små og hvide og sidder parvis for enden af stilken. Det er tydeligt når man nærmer sig en bestand af Skovmærke, luften vil nemlig dufte sødligt og høagtigt.


Indsamling

Skovmærke vokser i skyggen på blad- og muldrig skovbund og kan visse steder optræde i store tæpper. Planten kan findes fra april og er bedst i smagen inden afblomstringen i juni. Tag kun toppen indtil anden roset så planten kan vokse videre.


Anvendelse

Skovmærke anvendes især i det søde køkken men er også anvendelig i det salte. Smagen er en blanding af kanel, vanilje, kokos, og frisk hø! Smagen kommer af stoffet kumarin, der også findes i kanel. Kumarin er i større mængder giftig. De spæde blade samt stilk og blomster kan anvendes både rå som tilberedt eller som tørret til f.eks. te. Som rå kan de drysses over søde desserter. Som tilberedt er de perfekte at varme op med fløde for anvendelse i creme eller til is. Man kan også lave et udtræk af skovmærke på hvidvin, så får man den særlige, tyske og traditionsrige Maiwein, Maitrank eller Maibowle som den kaldes. Skovmærkesnaps er heller ej at foragte. Som tørret holder den møl for døren og vil sende sin fine duft ud i dit hjem - især når fugtigheden stiger udenfor.


Kilde: Internettet bl.a. vildmad.dk og lamenagerie.dk

Foto: Mette Maulitz.


Til register

Skvalderkål



(Aegopodium podagraria)



Kendetegn

Skvalderkål er en urt, der i højden bliver 30-100 cm og let danner et grønt bunddække. Bladene er savtakkede og består af tre store flige øverst på bladskaftet og dobbelte småblade længere nede. Bladstilken er trekantet. De smukke hvide skærmblomster blomstrer i juni-august. Disse er velegnede i vilde buketter.


Indsamling

Skvalderkål er en af de tidligste vækster at sanke. Den vokser i halvskygge og næringsrig jord og er meget udbredt. Kendes især af haveejere som værende en heftig ukrudtsplante, der i kraft af sine lange vandretløbende rødder er særdeles svær at udrydde, da blot den mindste stump af en rod er spiringsdygtig!


Anvendelse

Det er de spæde, lysegrønne bladskud, der egner sig bedst til at spise. Ældre blade bliver let for seje. Smagen er ret aromatisk og enten kan man lide den eller også kan man ikke! Bladene kan indgå rå i salater og pesto. De kan stuves og passer fortrinligt som det grønne drys i eller på en æggekage eller som fyldet i en gratin. Blomsterne kan drysses i en salat og de efterfølgende tørrede frø kan anvendes i vinterens tungere gryderetter.


Foto: Mette Maulitz


Til register

Strandarve



(Honckenya peploides)



Kendetegn

Strandarve er en lille sukkulent og har et meget karakteristisk udseende- Ligner mest af alt små, glatte juletræer med saftige, trekantede grene. De er typisk 5-15 cm høje og har sæt af fire små blade, der sidder lige overfor hinanden op ad stænglen. Når strandarve blomstrer, får den små, hvide og gule blomster i hvert hjørne af de øverste blade. Kan forveksles med sandkryb, der dog ikke er sukkulent­agtig. Denne har også lyserøde blomster.


Indsamling

Strandarve vokser i sandet på stranden og høstes fra maj-oktober. Nip forsigtigt det øverste af skudene af.


Anvendelse

Strandarve er en af de planter, der tager smag af det underlag, den vokser på, så den kan variere meget i smagen. Smager lidt af agurk men kan også smage af salt og østers. Kan bruges rå i salat. Kan også blancheres eller tilsættes en suppe de sidste minutter så den stadig er al dente.


Foto: Mette Maulitz


Til register

Strandfladbælg



(Lathyrus japonicus maritimus)



Kendetegn

Strandfladbælg er en krybende plante på ca. 60 cm. Blomsterne der ligner små orkidéer og kan sidde tæt i en klase er enten violette eller hvidlige. Stænglen er kantet og for enden er en karakteristisk tynd slyngtråd. De elipseformede blade sidder parvist på stænglen. De er matte i farven og mørkegrønne på oversiden, men lysere nedenunder. Skuddene sidder samlet i en tynd bælg og består af tæt sammenfoldede blade, der sidder som i en klase. Ærterne sidder i små bælge. Planten kan forveksles med muse- og gærdevikke som dog også kan spises. Alle planterne skal dog spises i begrænset mængde da de muligvis kan skade nervesystemet. Fødevarestyrelsen fraråder helt at spise den da der ikke er nok viden omkring dens indholdstoffer..


Indsamling

Skud kan plukkes fra april til juni og igen om efteråret, mens blomsterne er klar til at blive sanket fra juni til et stykke ind i juli. Bælgene med de umodne frø er klar i juni/juli og smager af små ærter.


Anvendelse

Blomsterskudene kan anvendes rå i salater og blomsterne kan anvendes som pynt. De friske grønne ærter bør spises rå som en delikatesse.
OBS: Strandfladbælg bør kun spises i begrænset mængde.


Foto: Mette Maulitz


Til register

Strandsennep



(Cakile maritima)



Kendetegn

Stængel og blade: Strandsennep har blågrønne stængler, der er grenede og nedliggende til opstigende og bliver 30-40 cm lange.. Bladene er fjersnitdelte og kødfulde med smalle flige. Bladene kan dog variere i udseende. Blomster og frugter: Urtens blomster er violette og vellugtende. De har fire kronblade, der danner et kors, og er desuden samlet i små klaser. Frugterne er grønne skulper med to led, hvoraf det øverste falder af, mens det nederste bliver siddende på planten. Skulperne indeholder kun 1-2 frø hver.


Indsamling

Strandsennep gror langs kysterne mange steder i landet og er let at kende med sine fine, lilla blomster og kødfulde, let sukkulente blade. Der findes strandsennep ved både Nordsøen og Østersøen – bladene på de to slags er lidt forskellige, men begge arter er spiselige.


Strandsennep kan danne ret store, sammenhængende bevoksninger på stranden og er almindelig i hele Danmark. Urten voksen normalt på sandede og tanggøede strandbredder samt på kystklipper og i klitter.


Anvendelse

Blade, blomst og skulper (de unge frøstande) kan spises både rå og tilberedt. Smager og dufter som sennep. God sammen med æg, fisk og ost. God sammen med korsknap i en cremefraichedressing.


Foto: Mette Maulitz


Til register

KILDER:



NETTET: Wikipedia.dk • https://www.shroomi.dk/ •
BØGER: Vild – Naturen ind i køkkenet, af Thomas Laursen • Spis Strandurter, af Marianne Mark • Vorherres køkkenhave, af Steen Viggo Jensen • Spiselige planter fra skov og mark, af Anne Nilsson