SIDEN ER UNDER OPBYGNING
(NOVEMBER 2021)

Register:


Stor Parykhat
Tragtkantarel
Pigsvamp
Østershat, Almindelig

Her vil løbende komme beskrivelser af spiselige svampe.


Billedet viser en koloni af Sommer Østershat på en fældet bøgestamme. Foto Mette Maulitz



Stor Parykhat eller Paryk-blækhat



(Coprinus comatus)



Kendetegn

Paryk-blækhatten er let at genkende med sin aflange klokkeformede, skællede hvide hat med lidt sorte strejf i toppen. Som ung svamp er hatten helt lukket om stokken som en cylinder og fra den titter op af jorden ligner den et aflangt æg. Herefter bliver hatten mere og mere klokkeformet som den åbnes. Samtidig bliver hatranden sort – blækagtig – og selve hatten bliver først svagt lyserød ved randen og sidenhen mere og mere sort på hele hatten startende fra randen. Paryk-blækhat har lange, brede og tætsiddende hvide lameller, der med tiden først bliver rødlige og siden våde og blækagtige. Stokken er hvid og hul og har en ring siddende om den nedre del. Det er kun de helt unge svampe der er værd at gå efter (uudfoldet hat til let udfoldet). Når de først er begyndt at blive ’blækkede’ er det for sent, da strukturen er blevet ’sjasket’.


Indsamling

Paryk-blækhat vokser gerne på græs ved bymiljøer eller steder, hvor der er godt med næring. Den vokser ofte i kolonier og er mest almindelig at finde i oktober.


Anvendelse

Svampene kan steges på panden som champignon. De afgiver ret meget væde. Svampen har en mild og blid smag.


Foto: Mette Maulitz Ældre eksemplarer af Stor Parykhat.


Til register

Tragtkantarel



(Cantharellus tubaeformis)



Kendetegn

Tragtkantarellen har en tør, lys okkerbrun hat med en diameter på ml 3-5 cm. Farven kan variere lidt i lysere eller mørkere. Hatten skråner let nedad mod midten, hvor der er hul som i en tragt. Stokken er således også hul og ofte fladtrykt. På undersiden har hatten, nedløbene, let gaflede lameller. Disse bliver mere og mere gaflede jo ældre svampen bliver. Undersiden af hatten er grålig og stilken er karrygul. Mærker man på stokken er det som at røre ved let kogt pasta! Højden bliver omkring 12 cm. Duften er let frugtig. .


Indsamling

Den begynder at dukke op i midten af september og man kan, afhængig af hvor hård vinteren er, være heldig at finde den frem til januar. Selv har jeg plukket den i januar.


Anvendelse

Tragtkantarel har en dejlig smag og er meget anvendelig. Tørsteges (hvis den er frisk) først på en pande med lidt salt så den smider noget af væsken. Herefter tilsætte smør, peber evt et laurbærblad eller frisk timian - og af og til en sjat fløde. Og så op på et styk ristet brød.


Se også opskriften på vampepostej. Tryk på knappen nedenfor.


Rensning og tørring

Ved rensning af tragtkantarel skal den flækkes på langs, så man sikrer sig, at der ikke gemmer sig jord eller dyr i den hule stok. Ellers er det en meget 'ren' svamp, som heller ikke angribes af snegle, larver og insekter. Tragtkantarellen er egnet til at tørre. 300 g svinder ved tørring til ca. 30 g. Ved anvendelse af den tørrede svamp skal den ligge i vand ca. et kvarters tid. I stedet for vand kan anvendes en eller anden form for vin.


Foto: Mette Maulitz


Til register
Opskrift svampepostej

Pigsvamp, Almindelig og Orange



(Hydnum repandum)



Kendetegn

Det bedste kendetegn for pigsvampe er, at de i stedet for lameller har små tætsiddende pigge under hatten. Piggene, der ikke stikker, har en længde på omkring 1-5 mm. Almindelig pigsvamp er hvidlig til cremet og har en tyk let bølget hat med et fløjlsagtigt skær. Hattens diameter bliver omkring 10-12 cm. Stokken er tyk og stump og bliver op til ca. 8 cm. Ofte sidder den ud til en af siderne. De orange er lidt mindre i det end de hvide. Svampen er fast i kødet og duften er let frugtagtig. Smagen er bitter og svampen skal derfor tilberedes.


Indsamling

Pigsvampe findes i efteråret fra september måned. I milde vintre kan man være heldig, at finde den ind i december måned. Almindelig pigsvamp vokser især i bøgeskov men ynder også mosrige granskove. Den vokser gerne i grupper.


Anvendelse

Pigsvampe kan anvendes præcis som kantareller og er en rigtig god spisesvamp, nærmest med smag af kantarel! God at stege.


Forveksling

Almindelig pigsvamp kan ikke forveksles med andre svampe, kun pigsvampen har pigge. Den lille orange pighat kan derimod godt forveksles med almindelige kantareller hvis man ser den fra oven. Men straks man vender den om er man ikke i tvivl. Har den pigge så er det den orange pigsvamp – har den lameller, ja, så har man været heldig, at finde en kantarel!


Foto: En blanding af hvide (cremede) og orange pigsvampe.
Mette Maulitz


Til register

Fra oven – en lille farveforskel



Her ses Orange Pigsvamp til venstre og Almindelig Kantarel til højre. Det er da svært at se, hvad der er hvad!? En anelse forskel i farven kan der være. Men ikke noget man kan se når man ser dem hver for sig.



Fra neden – pigge og lameller



Her er det ikke svært at se, hvad der er hvad. De tydelige pigge afsløreer hurtigt at det er en pigsvamp.



Tre Orange Pigsvamp



Her ses tydeligt de små pigge. Farven er også mere rødlig. Det ses også at stokken har en tendens til at være hul.



Tre Almindelig Kantarel



Her ses tydeligt kantarellens gaffelgrenede lameller.



Østershat, almindelig



(Pleurotus ostreatus)



Kendetegn

Almindelig Østershat er en muslingeformet svamp med lange tætsiddende, hvidlige lameller, der løber hele vejen ned langs hatten til den korte stok, der er hvidlig. Stokken er placeret tættest mod stammen den sidder på. Oversiden af hattens farve spænder fra lys brun over til lys grå og grå og kan også findes som blålig. Østershat vokser oftest i ’etage-klynger’ på skadede og udgåede løvtræer, især bøgetræer. Duften er mild og frugtagtig.


Indsamling

Almindelig Østershat er en af vores få vintersvampe og kan findes fra først i oktober og helt hen til april lidt afhængig af hvor hård frosten har været. Ofte sidder de et godt stykke op ad stammen men man kan være heldig at finde dem på væltede/fældede træer, der får lov at ligge eller på træstød.


Forveksling

Almindelig Østershat kan forveksles med Gummihat (Sarcomyxa serotina eller tidligere og kaldet Sildig epaulethat). Gummihat er dog mere grønligbrun på hattens let slimede overflade. Lamellerne der er gullige stopper også ved brat inden stokken.


Anvendelse

Almindelig Østershat har en mild smag og en god tekstur der er kyllingeagtig at bide i. Den tilberedes ved stegning enten naturel eller paneret og kan indgå i et hav af retter.


Foto: Mette Maulitz


Til register

KILDER:



Wikipedia.dk
https://www.shroomi.dk/